ANMELDELSE: MATHILDE FALCH & BAND

Koncertanmeldelse Mathilde Falch m. band i Støberihallen i Hillerød d. 8.2.2020 arrangeret af Black Star booking, skrevet af Gunnar Hansen.

Alle foto i denne artikel: Susanne Eghoff, Stjernebilleder.com



Det var en forrygende flot, festlig, nærværende, dybt personlig og ikke mindst inderlig hjertevarm koncert Mathilde Falch gav os sammen med sit kompetente og virkelig godt sammenspillede band.


Smukke ballader, gyngende rock’n’roll, fede melodier og stærke vedkommende tekster er den opskrift Mathilde Falch med band bruger, og den virker: Publikum sad som tryllebundne fra start til slut mens Mathilde Falch sammmen med sit fede band, sprudlene af livsglæde, sang, dansede og spillede for os og gav os den mest medrivende og nærværende og dybt personlige koncert jeg længe har oplevet.



Jeg kan ikke skrive om Mathilde Falchs koncert uden også at skrive om mennesket Mathilde, for Mathilde Falch lægger ikke skjul på at hun haft svære perioder i sit liv og har kæmpet med indre dæmoner, kæmpet sig ud af psykiske problemer med bl.a. anorexi og alkoholmisbrug.


Inden koncerten havde jeg en snak med Mathilde; det blev ikke den sædvanlige “musikskribent - kunster” snak, men en samtale to mennesker i mellem der begge på egen sjæl har oplevet hvor ondt livet også kan gøre.


Mathilde fortalte bla. om at livet på et tidspunkt havde gjort så ondt at at stemple ud virkede som eneste vej ud af lidelsen, men derude at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det jeg vil med livet ? Og der i dette skæringspunkt at vælge musikken, vælge at være et helt menneske med alt hvad det indebærer af sorger, glæder, gode dage, dårlige dage osv. og at vælge at udtrykke alt dette gennem musikken og sprede glæde, medmenneskelighed og nærvær. Og hun fortalte om skammen og skyldfølelsen omkring de psykiske problemer, og netop derfor at have valgt at bryde tabuet og være åben og ærlig omkring det. Der er ikke noget at skamme sig over.


Og vi talte om hvor ens vi er som mennesker, og at alle i en eller anden grad kender til at ha haft problemer og ondt i livet, og om at vores behov som mennesker grundlæggende er de samme og derfor er det vigtig at vi taler åbent og ærligt med hinanden også om at have det svært.

Mathilde Falch stod også på scenen frem og fortalte lidt om det med at ha det svært og at kæmpe sig ud af problemerne og hun har et klart budskab til alle: Bryd tabuet omkring psykiske udfordringer og vær åben og ærlig også når livet er svært, (!) For den eneste måde vi kan hjælpe og støtte hinanden som medmennesker og som samfund er ved at være åbne og ærlige og tale med hinanden om problemerne og støtte og hjælpe hinanden det vi kan. Lidt venlighed, et smil, et kram, et lyttende øre kan være det der gir et selvmordstruet menneske troen på livet tilbage.


Så Koncerten med Mathilde Falch er ikke bare en fed musikalsk oplevelse af en superdygtig singer/songwriter, det er også en hjertevarm hyldest til livet og en manifestation af at ligegyldigt hvor langt ud i tovene man kan komme så kan man skridt for skridt kæmpe sig tilbage til livet, lære at holde de indre dæmoner i kort snor, genfinde livsglæden og at der endda også er en gevinst i form af at blive et rummeligere, dybere, mere nærværende og kærligere medmenneske.



Alt dette afspejler sig i Mathilde Falchs sange: hun synger om sit liv på godt og ondt, bruger musikken til at sætte ord på både de svære følelser og kampene med psyken men også livsglæden og det gode i livet. Derfor er hendes tekster så vedkommende og nærværende, hun sætter ord på at være et helt menneske med alt hvad det indebærer af ups and downs og deri er der en genkendelighed og genklang der virker befriende og forløsende.


Tak af hele mit hjerte, Mathilde, for at stå frem i din helhed som menneske; Tak for at bryde tabuet, Tak fordi du valgte livet og musikken og nu rejser rundt og inspirerer andre med din historie, din genfundne livsglæde og fede musik, Tak for at være et åbent og ærligt godt medmenneske.


Tilbage er kun at sige at da koncerten var slut bragede klapsalverne løs og gik efter nogle minutter over i stående ovationer, og det var velfortjent både for det musikalske og det medmenneskelige.

/ © 2020 Gunnar Hansen



PS.: Da førkoncert-samtalen med Mathilde Falch udviklede sig til en noget længere snak end planlagt fik jeg desværre ikke oplevet Sophie Juul Rønnow varme op, Beklager at jeg derfor ikke kan skrive om det.


Sophie Juul Rønnow. Trio.

225 visninger

STAY UP TO DATE

With all the latest concerts and events. Sign up to get our newsletter

LIVE MUSIC, GOOD MOOD & DRINKS PROUDLY PRESENTED BY BLACK STAR BOOKING ©2018

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon