HØJ PÅ HYLDEMOR

Opdateret: 1. sept. 2019

“Høj på Hyldemor”, “Et mega brag af en succes”, “Hillerød bliver aldrig det samme igen - byen tryllebundet i Hyldemors univers som i et HCA eventyr af samme navn”. - Overskrifterne i landets aviser havde nok været mange og noget i den stil hvis journalisterne havde booket billet inden der blev udsolgt og der ikke kunne lukkes flere ind.

Mens køen udenfor voksede og desperate gæster uden billet måtte nøjes med at kigge gennem de duggede ruder og høre tonerne sprede sig gennem byen når der skulle luftes ud - sad de overlevende - de heldigste og sejeste borgere og musikere indenfor og lunede sig mens noget magisk og uforklarligt skete.

Vi var vidne til en enestående og ophøjet aften af kosmiske dimensioner i selskab med legender fra en anden tid som pludselig bliver mere aktuelle end nogensinde før. Aktuelle fordi de kan få os alle med, plante frø, spire og inspirere os alle til at huske på de vigtige ting i livet med tekster som ‘Alt for meget at gøre’, ‘Spring ud’, ‘Hvorfor skal vi vente’, ‘Min bedste ven’, ‘Alene igen’ og alle de andre. Formidlet på aller fornemmeste, skæve og alligevel skarpeste vis. Med en stemme så sprød og en indlevelse så dyb at det kun kan smitte af.

Af hjertet tak til alle der var til stede. I var alle med til at gøre denne aften helt og aldeles uforglemmelig. Selvom bandet bad os ‘Glemme det hele’. Jeg ved at både gæster, musikere og café ejere havde en virkelig dejlig og enestående oplevelse man kan leve højt på længe. Jeg er evig taknemmelig for alle gæster, for John Teglgaard og hans eminente guitarspil, for Steen Claesson der tryllebandt os med sin cello, for Louis Puggaard-Müller der leverede en præstation i absolut verdensklasse og for Marina Blichfeldt der åbnede sin Kaffebar og sine arme for os alle.


0 visninger

STAY UP TO DATE

With all the latest concerts and events. Sign up to get our newsletter

LIVE MUSIC, GOOD MOOD & DRINKS PROUDLY PRESENTED BY BLACK STAR BOOKING ©2018

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon