JOHN TEGLGAARD VENDER TILBAGE SOM SUPPORT TIL KOPPEL KONCERTEN

Guitar legenden John Teglgaard og grand old man - of all the Black Star Babies - vender tilbage til Hylderød som han døbte Hillerød efter sin første optræden her i 2017.



Det bliver gæsterne til KOPPEL & SØN, feat. ALEX RIEL lørdag d. 20. marts der helt uventet nu får denne særlige oplevelse med oveni den i forvejen legendariske aften med Anders Koppel, Benjamin Koppel og Alex Riel.


JOHN TEGLGAARD. På guitar, ukulele og sang. Spiller for tiden solo koncerter med improviserede lydlandskaber og egne sange krydret med indslag fra Hyldemors sangskat. John Teglgaard har siden 70-erne spillet med bl.a. Bifrost, Hyldemor, Masala Dosa, Lone Kellermann, Savage Rose.


FEMTE GANG. Når John d. 20. marts 2020 spiller et support sæt bliver det Johns femte optræden for Black Star Booking i Hillerød. Første gang var til den legendariske og 'foreløbigt' sidste koncert med Hyldest til Hyldemor, tilbage i september 2017, da Marina var så sød at åbne sin KAFFEBAR for denne begivenhed, som du kan læse mere om i anmeldelsen her på siden.


Siden da har John Teglgaard spillet sammen med Farfars Tobak i Støberihallen, oktober 2018, til undertegnedes frihedsfest på B-hageriet i maj 2019 og senest til Black Star Bookings Band Promotion Day igen i Støberihallen i november 2019.


THE SAVAGE ROSE. Det giver stor mening at John kommer og spiller igen til netop Koppel & Søn, feat. Riel koncerten. Ikke bare at så mange hjertenskære musikere nu samles til samme aften, men også at John der i en periode spillede sammen med The Savage Rose, som netop blev grundlagt af bl.a. to af aftenens hovedpersoner, nemlig Anders Koppel og Alex Riel. Det er i den grad en fornem forsamling af fuldblodsmusikere med hjertet på rette sted - vi snart kan opleves samme aften.


Som om alt dette ikke var nok, har John endda en fremtrædende omend ubevist rolle i hele Black Star Bookings tilblivelse. Det kan du læse mere om her hvis du vil.


Her er et par billeder taget fra John's gæsteoptræden til Farfars Tobak koncerten i Støberihallen, d. 6. oktober 2018. Det er et par frames fra en videosekvens bl.a. fra netop det sekund en lang og flot intro eksploderer i et orgie af gennemtrængende og guitar-syngende vellyd.

Også et par tegninger af guitar-lyrikeren John har vi da på lager. Her er det Martin Vestergaard der med kul har foreviget John ved hans solo optræden til Black Star Bookings Band Promotion Day i 2019.


Koncerten bliver siddende ved runde caféborde og baren bliver yderst veludstyret med alt det bedste til denne helt særlige aften. Billetter er i salg nu.

0 visninger

STAY UP TO DATE

With all the latest concerts and events. Sign up to get our newsletter

LIVE MUSIC, GOOD MOOD & DRINKS PROUDLY PRESENTED BY BLACK STAR BOOKING ©2018

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon