top of page

"MIDT OM NATTEN" - 10/9 ER AFLYST OG UDSKUDT TIL FREDAG D. 27/11

Midt Om Natten – Kim Larsen og Gasolin – Når det er bedst ! Denne koncert er desværre netop aflyst af deres manager grundet Corona relaterede årsager.


Det er med trist sind vi nu meddeler at denne koncert ikke kan gennemføres alligevel i morgen torsdag d. 10/9. Vi har til det sidste forsøgt at finde en løsning men uden held.


Der er dog allerede aftalt en ny dato, nemlig fredag d. 27/11 i år og det bliver i Støberihallen. Så kan vi kun håbe Corona udviklingen og restriktioner snart peger den anden vej hvor tingene igen kan lade sig gøre.


Alle købte billetter overføres uden videre til den nye dato og virker derfor uden ombytning.


Kan man ikke på den nye dato vil man kunne få refunderet sine billetter ved at skrive til admin@blackstarbooking.dk denne uge 37 ud.


VI håber naturligvis alle der har købt billet vil beholde deres billet og tilbyder derfor også gratis bemandet garderobe d. 27/11 til alle der har billet med datoen 10/9 på. (værdi kr. 25,-).



Det er bestemt ikke sjovt med alle de aflysninger og vi kan aldrig vide før endeligt på dagen om der sker uventede overraskelser, sygdom og andet skidt, men vi kan i skrivende stund forsikre alle gæster ved de kommende arrangementer at de ser meget lovende ud.


Der er snart fuldt hus (nedgraderet ifølge Corona foreskrifter) til flere koncerter. Både Koppel & Søn med Riel, Moonjam og Jan Gintberg har allerede solgt rigtig godt og fyldes formentlig snart. Også The Savage Rose ligger godt og vi har endda sikret at kunne flytte den til større venue tæt på hvis det bliver nødvendigt.


 

Vi opfordrer på det kraftigste alle til at købe deres billetter i så god tid som muligt til alle de arrangementer man kunne tænke sig at deltage i. I tilfælde af aflysninger eller nye datoer vil alle der ønsker det få deres penge tilbage med det samme!

- Uden jeres købte billetter bliver det ikke til at gennemføre nogle koncerter overhovedet!


 

God vind til jer alle.

Selvom vi nu skal undvære en fælles oplevelse med alle de dejlige Kim Larsen sange imorgen torsdag kan vi nu glæde os til fredag d. 27/11, hvor det forhåbentlig lader sig gøre.

79 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page